Filtration of liquid

Vi tilbyder en række løsninger til filtrering af væsker, der spiller en afgørende rolle i en bred vifte af industrier, fra fødevareforarbejdning til kemisk produktion og vandbehandling. Løsningerne er designet til at rense væsker ved at fjerne partikler, urenheder og forurenende stoffer. Uanset om du ønsker fjerne det faste materiale eller væske, eller beholde begge dele til videre produktion.

Vores løsninger til filtrering af væske findes i forskellige størrelser, finhed og metoder, alt efter de specifikke behov i din produktion. Filtreringsmetoden kan f.eks. være filtrering efter størrelse, massefylde eller pres/tryk.

Contact us with your filtering needs at smm@wct.dk or 76 12 33 66, and let's look at the possibilities together.

Category:

Produkter til filtrering af væske anvendes i forskellige produktioner og industrielle miljøer, herunder:

The food industry

Inden for fødevareindustrien spiller filtrering en afgørende rolle i processen med at fjerne partikler, bakterier og urenheder fra forskellige væsker, såsom juice, lage, øl og vand. Dette sikrer, at produkterne opfylder de højeste hygiejnestandarder og smagskrav.

Filtrering af væsker i fødevareindustrien omfatter en række essentielle processer, herunder rensning af råvarer inden produktionsstart, fjernelse af partikler og urenheder fra slutproduktet og behandling af spildevand for at sikre, at det kan udledes sikkert i kloaksystemet.

Disse processer er centrale dele i at opretholde høj kvalitet, fødevaresikkerhed og overholdelse af reguleringsstandarder inden for fødevareproduktionen.

Farmaceutisk Produktion

Inden for den farmaceutiske industri, hvor præcision og sterilitet er kritiske faktorer, spiller filtrering en afgørende og central rolle. Den bidrager til at fjerne både synlige og mikroskopiske urenheder fra lægemidler og injicerbare væsker, hvilket er afgørende for at opretholde produkternes renhed og effektivitet.

På samme måde som inden for fødevareindustrien kan filtrering også omfatte rensning af væsker inden produktionsstart og behandling af spildevand, inden det udledes i kloaksystemet.

Vandbehandling

Filtrering af vand er en uundværlig funktion for vandbehandling. Processen er nødvendig for at fjerne forurenende partikler fra både råvand og spildevand, inden væsken fortsætter til yderligere behandling, genbrug eller udledning.

Uanset om formålet med væsken er at genanvende den eller udlede den, er det nødvendigt at rense væsken for at opfylde dit specifikke formål.
Inden væsken udledes i naturen, er det vigtigt at fjerne skadelige stoffer for at beskytte miljøet og forhindre forurening.
Når væsken skal bruges til genanvendelse, skal den opnå tilstrækkelig renhed, så den kan anvendes til det bestemte formål, hvad enten det involverer rengøringssystemer, hvor dyser ikke må tilstoppe, eller vanding af afgrøder, hvor vandet ikke må forurene afgrøderne.

Kemisk Produktion

I den kemiske produktion spiller filtrering en afgørende rolle i reaktionsprocesserne. Denne proces har til formål at adskille og fjerne større partikler og urenheder fra både reaktanter og færdige produkter. Dette er af væsentlig betydning for at opretholde produktkvalitet og sikkerhed i produktionsprocessen.

Ligesom med vandbehandling kan filtrering af spildevandet være essentiel for at efterleve kommunale, eller statslige, retningslinjer og undgå forurening.

Filtrering af væske er en proces, hvor en væske passerer gennem et filtermedie, der fanger og fjerner partikler og urenheder. Formålet kan både være at rengøre og beholde væsken, materialet eller begge dele.
For at opnå den mest optimale filtrering, er det essentielt at vælge den rigtige filtreringsmetode.

Filtrering efter størrelse:

Buesi/Tromlesi
Anvendes til at sortere og fjerne partikler efter størrelse ved at lade væsken flyde gennem spalter eller perforerede huller. Buesien and tromlesiens fordel er, at den kan håndtere store mængder faste stoffer og et højt flow. Det minimale vedligeholdelsesbehov gør den ofte til et attraktivt valg som forfiltreringsenhed, især når det gælder adskillelse af større faste partikler.

Inlinefiltre
Disse filtre er indbygget direkte i rørledninger, hvor filtreringen foregår i et filterhus. De bruges til at rense væsken, mens den bevæger sig gennem rørledningen, med minimal afbrydelse af væskestrømmen. Fordelen ved inlinefiltre er, at de kan tilpasses din specifikke væske og flowforhold for at opnå optimal ydeevne. Konstruktion vil typisk kunne tilpasses dit behov, med eller uden selvrensende mekanismer. Inlinefiltre bruges normalt til finfiltrering ned til meget små partikelstørrelser.

Indsatse
Indsatse anvendes, når du allerede har et eksisterende filterhus eller et bestemt sted, hvor filteret skal monteres. Indsatsen tilpasses dine specifikke behov og krav. En fordel ved indsatse er, at de er nemme at udskifte, hvis behovet ændrer sig i forhold til åbninger, dimensioner eller styrke. Derudover kan de konstrueres så de kan rengøres og genbruges eller gøres tilstrækkelig økonomisk til at lave udskiftning efter behov, afhængigt af det specifikke formål.

Filtrering under transport:

Sibånd
Sibånd har en dobbeltfunktion, hvor det fungerer både som transportbånd og til filtrering af væske fra faste partikler. Det primære mål med sibåndet er at adskille faste partikler fra væsken, og det gør det ved at udnytte båndets væv-struktur, der tillader væsken at passere gennem maskerne, mens faste partikler tilbageholdes. Når båndet bevæger sig, transporteres de tilbageholdte partikler væk fra væsken, og den rensede væske er klar til videre anvendelse. Sibånd er alsidige og anvendelige i en lang række situationer, såsom behandling af spildevand, adskillelse af faste stoffer fra flydende opløsninger og rengøring af materialer. En fordel ved sibånd er, at de normalt er økonomiske at implementere. Dog kan der være en trade-off mellem omkostningseffektiviteten og filtreringseffektiviteten, hvilket betyder, at der i visse tilfælde kan kræves yderligere filtrering efter sibåndsprocessen for at sikre fuldstændig fjernelse af partikler fra væsken.

Skrueseparator/sandvasker
Skrueseparatorer eller sandvaskere kan have forskellige navne afhængigt af den industrielle kontekst, hvor de bruges, men deres grundlæggende princip er ens. Vi kalder den typisk en skrueseparator for at undgå forveksling med lignende produkter med samme funktion (at rense sand), som gør det samme men på en anden måde. Skrueseparatorer bruges til at fjerne partikler og urenheder fra væsker ved hjælp af en skruetransportør, der transporterer faste materialer op og ud af væsken. Væsken og materialet opbevares blandet i en tank, hvor de tunge faste materialer falder til bunden. Når der er tilstrækkeligt med fast materiale akkumuleret, kan det flyttes ved hjælp af skruen i en stejl vinkel, så væsken flyder tilbage i tanken. Efter at materialet er bundfældet, kan væsken drænes fra toppen af tanken. Skrueseparatorer er en økonomisk løsning til at fjerne store mængder fast materiale fra væsken, men de kræver det faste materiale har en høj massefylde, så bundfældningen foregår effektivt.

Filtrering med centrifugalkraft:

Hydrocykloner
Hydrocykloner filtrerer gennem produktets massefylde. Ved at bruge centrifugalkraft til at adskille tunge partikler fra væsken og lette partikler. Centrifugalkraften opstår, når væsken pumpes ind i hydrocyklonen fra siden, hvilket får væsken til at strømme langs kanten og danne en hvirvelstrøm. Hvirvelstrømmen skubber tunge partiklerne ud mod kanten, som kommer uden for hvirvelstrømmens kraft, og falder mod bunden. Samtidig får det væsken og lette partikler til at stige mod toppen og løbe ud af udløbet der, mens de tunge partikler løber ud af udløbet i bunden. Hydrocykloner er blandt andet velegnede til adskille sand fra væske på grund af forskellen i massefylden

Centrifuger
Centrifuger bruger også rotation og centrifugalkraft til at adskille faste stoffer fra væsken. I modsætning til hydrocykloner er det ikke væsken, der drejes, men derimod filterskærmen eller membranen hvor materiale er placeret på, ligesom en tørretomler derhjemme hvor tøjet tørres gennem en perforeret tromle. De hurtige omdrejninger presser væsken gennem en si eller membran, hvilket efterlader det faste materiale tilbage i centrifugen. Centrifuger er især velegnede, når det er vigtigt at få det faste materiale så tørt som muligt og er ofte en vigtig del af pulverproduktionen. Dog kommer tørheden med et kompromis af kapaciteten, som er lavere end andre løsninger. Hvis du har behov for dette tørhedsniveau, opdeles filtreringen af væsken typisk over flere stadier, for at formindske udfordringer med kapaciteten uden at bygge større.

Filtrering med pres/tryk:

Pressesi
Pressesier bruges til at fjerne vand fra faste stoffer ved at påføre tryk og klemme væsken ud af materialet. De primære komponenter i en pressesi er en transportsnegl, til at flytte materialet fremad, en vægtplade/trykkegle materialet løfter når det har opbygget tilstrækkeligt tryk inde i pressesien, og en cylinderformet slotted materialet bliver presset ind mod. Når trykket bliver tilstrækkelig høj bliver vandet presset ud af materialet gennem spaltesien, eller hvis der ikke er mere væske tilbage, presser materialet vægtpladen væk så det kan løbe ud. For at kunne bruge en pressesi er det nødvendigt, at dit materiale allerede er tilpas tørt, ellers kan det ikke opbygge det nødvendige pres i pressesien.

Båndpresse
Denne teknik bruger to filterbånd der kører ovenpå hinanden, hvor det presser materialet imellem sig. Begge bånd har åbninger så vandet kan løbe ud. Typisk vil båndet materialet lægger på bruges til at transportere materialet fra en proces til den næste, og det øverste bånd der bruges som presse, typisk formet som en tromle, kører ovenpå transportbåndet. Det kan bedst beskrives som en kagerulle der ruller over båndet, bortset fra formålet er at presse vandet ud af materialet, ikke at gøre det fladt. Det nederste bånd får også en afvandingseffekt i hele længden som et sibånd, ikke kun der hvor materialet bliver presset sammen.

Filterpresse
En filterpresse er en metode til filtrering af væske, der anvender mekanisk tryk til at separere faste partikler fra væsken. Processen foregår ved at placere materialet, der skal filtreres, mellem to filterplader, hver monteret med en filterdug, efterfulgt af sammenpresning. Dette resulterer i en tætning omkring materialet, hvorved væsken trænger igennem filterdugen, og det faste materiale forbliver tilbage. Det resterende faste materiale kaldes “filterkage.” Sammenlignet med mange andre metoder til filtrering kræver filterpresser ofte en betydelig investering, hvilket gør det almindeligt at udføre en testkørsel før endelig beslutning. Filterpresser er især velegnede til at filtrere væske fra materialer med en høj koncentration af faststof, hvilket betyder, at materialet ofte forfiltreres for at fjerne overskydende væske inden man anvender en filterpresse.

Fortætning:

Demister
Demister bruges til at fjerne små dråber væske fra luft eller andre væsker. De består af finmasket knitted wire mesh, der fanger og samler dråberne, hvilket forhindrer dem i at nå ud i det omgivende miljø. Demistres overflade et designet til at være kapillære for at tiltrække og fastholde dråberne, indtil de vokser til en tilstrækkelig størrelse og falder til bunds som væske. Demistre er ideelle, når tørhed og reduktion af fugtighed er afgørende, f.eks. i gasstrømme eller ved adskillelse af tunge væsker fra lettere. De er økonomiske og kan tilpasses eksisterende systemer, men fungerer bedst med betydelig forskel i massefylde mellem stofferne, der skal adskilles.

Hver af disse metoder har sin egen unikke anvendelse afhængigt af filtreringsbehovene og de specifikke egenskaber ved væsken og partiklerne, der skal fjernes. Vi står altid klar til at assistere med at vælge den rigtige løsning til netop dit behov, kontakt os på smm@wct.dk or 76 12 33 66. Du er altid velkommen til at tage fat i os tidlig i projektet, så vi kan spore ind på flere mulige løsninger, der kan være relevante.

Når du vælger en løsning til filtrering af væske, er der flere tekniske specifikationer, du bør overveje, for at sikre du finder den rigtige løsning til dit behov.

Formålet
Overvej om du ønsker at bruge det filtrerede materiale, den rensede væske eller begge dele i yderligere produktionsprocesser eller til genanvendelse.

Budget
Evaluer om filtrering vil medføre besparelser i tid, udledningsomkostninger, produktkvalitet eller energiforbrug. Dette kan være medvirkende til at afgøre dit budget for filtreringsløsningen.

Vedligeholdelse
Filtreringsløsninger varierer i kravene til vedligeholdelse. Nogle løsninger kræver minimal vedligeholdelse, mens andre kræver regelmæssig tilsyn, rengøring og vedligehold. Overvej, hvor meget vedligeholdelse du har kapacitet til at udføre, og vælg en løsning, der passer til dine driftsprocedurer.

Mængde
Mængden af væske, der skal filtreres, er afgørende for at vælge den rigtige filtreringsenhed. Selvom at man skulle tro at større mængder kræver større løsninger, så er det nødvendigvis ikke tilfældet.

Åbninger
Tænk på størrelsen af filterets åbninger, i forhold til partiklernes størrelse i væsken. Hvis din væske indeholder partikler på størrelse med cykler, men skal filtreres til få mikron, kan det være nødvendigt at bruge flere filtertrin.

Tørstofniveau
Mængden af tørstof i din væske er en vigtig faktor, til at finde den rigtige filterløsning. Udgangspunktet kan være alt fra næsten kun væske til regnvådt sand, og mængden af tørstof i væsken, kan i mange tilfælde udelukke en væsentlig del af løsningerne, så du kan fokusere på dem der vil virke

Ønsket slutprodukt
Overvej hvilken kvalitet og tørhed du ønsker for dit filtrerede produkt. Dette vil påvirke antallet af stadier i filtreringsprocessen og den nødvendige filtreringsmetode. Dette er en af de mest essentielle spørgsmål, da det bekræfter hvornår du er i mål med din filtrering.

Holdbarhed
Beslut, om filtreringsløsningen skal være midlertidig eller permanent. Overvej, om du forventer at skulle udskifte eller opgradere filtreringen i fremtiden.

Filtermateriale
Placeringen og brugen af din løsning, kan have betydning for valget af materialet. Vælg materialer, der er kompatible med de væsker og miljøer, hvor filtreringen finder sted. Aggressive væsker kræver ofte materialer som rustfrit stål eller kemikaliebestandige plastiktyper.

Filtreringsmetoden
Hvis du på forhånd har besluttet f.eks. tryk eller centrifugalkraft er det rigtige for dit produkt, kan du indsnævre antallet af løsninger til et hurtigere overblik. Det kan både være en fordel og en ulempe at lægge sig fast på en beslutning tidlig i processen. Det en fordel, at du ikke skal undersøge en større mængder løsninger, men det kan være en ulempe at udelukke potentielle løsninger der kan give bedre effekt.

Temperatur
Nogle filtre og materialer er mere velegnede til forskellige temperaturforhold, og det er vigtigt at sikre, at din valgte filteringsløsning kan håndtere væskens temperauter. Det samme gør sig gældende, hvis det nødvendigt at holde væske temperaturen oppe eller nede under processen, hvilket kan være en udfordring for åbne systemer.

Trykkrav
For nogle processer er det vigtigt, at væsken strømmer med en bestemt hastighed og tryk. Overvej, om din filtreringsløsning skal opretholde et specifikt tryk, og vælg en løsning, der passer til dine krav.

Opstilling og integration
Husk, at filteret skal passe til din eksisterende produktionsproces, herunder størrelse, tilkobling og placering.

Produkter til filtrering af væske varierer betydeligt i henhold til deres specifikationer, og det er vigtigt at vælge den rette filtreringsmetode og produkttype baseret på dine unikke behov.

Er du i tvivl om, hvordan du får overblik over de tekniske krav, eller har du spørgsmål hvilke løsningerne der kan sikre den mest effektive filtrering af væske for dig? Kontakt os på smm@wct.dk or 76 12 33 66.

Related products