Mikroperforering

Mikroperforering til forarbejdning af materialer og produkter samt filtrering. Mikroperforering giver dig:

  • Små huller i en plade med en relativ høj pladetykkelse
  • Høj pladetykkelse giver formstabilitet og styrke i emnet
  • Plade der passer præcist til konstruktionen, som pladen skal sidde i
  • Forbedret levetid på pladen pga. styrken
  • Mulighed for specialudformning af hullerne som f.eks. koniske huller

Vores mikroperforerede produkter anvendes typisk i industrien i produktionsprocesser, hvor funktion, formstabilitet og styrke har afgørende betydning.

Kategorier: ,

Mikroperforerede emner anvendes til filtrering af væsker og luftstrømme (gasser). Samt til at forarbejde en masse og trække fibre og små fraktioner ud af produktet.

Forarbejdning af materialer og produkter ved anvendelse af mikroperforering sker i/på:

  • Fødevareindustrien
  • Energiproduktion
  • Farmaceutisk industri
  • Biotekindustrien
  • Kemiske industri
  • Kartoffelmelsfabrikker
  • Produktion af stivelse
  • Glutenproduktion

Mikroperforerede paneler indgår i:

  • Buesi-filtreringsudstyr
  • Centrifuger, hvor det mikroperforerede panel er valset til en kegle
  • Tromler, hvor det mikroperforerede panel er valset til en cylinder

For forarbejdning gennem retningsbestemte huller kan du læse mere om produktet speziperf.

Mikroperforering giver små huller i en plade. Pladen kan være helt flad og kan efterbearbejdes, så den bliver rund som en cylinder, kegleformet, firkantet eller et andet ønsket format.

Mikroperforering omfatter forskellige produktionsteknologier, hvor valg af teknologi afhænger af de specifikke krav til hullernes størrelse, form og nøjagtighed og krav til godstykkelse. Stykantal og ønsker til produktionshastighed har også indflydelse.

Hullets diameter kan ligge i et spænd fra 50µ til 700µ (0,050 mm til 0,70 mm).
Pladetykkelse kan ligge i et spænd fra 0,025 mm til 5,0 mm – med et relativt stort åbent areal.

Hullerne kan være runde, aflange, kurvede, trekantede, firkantede mv.

Hullerne kan være koniske, så diameter/bredden på den ene side er mindre, end den er på den anden side. Koniske huller kan gøre det nemmere for materialet at slippe pladen, når materialet har passeret hullet.

WestCoast Tråd & Plader kan levere mikroperforerede plader, som du selv kan viderebearbejde og montere i produktionsudstyr. Og vi kan levere færdige produkter, der f.eks. er valset til en cylinder. Kontakt os for et uforpligtende tilbud på mail wct@wct.dk eller ring 76 12 33 66

Materialevalg (fremstillingsmetode kan dog begrænse mulighederne):

  • Rustfri stål, AISI 304, 316, 316L, 316ti, 321, 310, 440, 904
  • Inconel
  • Duplex rustfri stål
  • Sort stål
  • Titanium
  • Aluminium
  • Messing
  • Kobber
  • Sølv
  • Galvaniseret stål
  • Forkromet stål
  • Kunstmaterialer

 

Hullerne kan fremstilles på flere måder:

Bore eller fræse:

Såfremt hullets diameter er mindre end pladetykkelsen, vil en bore- eller fræseproces være anvendelig. Det er en dyrere proces end stansning, men giver et meget nøjagtigt resultat. Aflange huller kan fremstilles ned til 0,15 mm i bredden og runde huller ned til 0,5 mm i diameter.

Laser eller elektronstråle:

Laserboring anvendes til meget fine huller i plade, hvis tykkelse er op til 10 gange større end huldiameteren. Ud over nøjagtige huller fås også en meget slidstærk hulkant. Aflange huller fremstilles ned til 0,050 mm i bredden og runde huller ned til 0,050 mm i diameter.

Elektron boring er den kraftigste perforeringsteknik til fremstilling af små hulstørrelser i plademateriale. Pladetykkelsen kan være op til 20 gange større end huldiameteren.
Aflange huller fremstilles ned til 0,050 mm i bredden og runde huller ned til 0,050 mm.

Vandskæring:

Vandskæring i materialer med godstykkelse 1,0 mm til 5 mm. Huller med bredde/diameter på 0,12 mm og op efter. Huller kan fremstilles i enhver form og orientering.

Fotolytisk ætsning:

Fotolytisk ætsning giver en særligt høj præcision og ensartethed i hullernes størrelse og placering. Ætsning anvendes ved godstykkelse på 0,025 mm og op efter. Huller ned til 0,050 mm i bredde/diameter. Huller kan fremstilles i enhver form og orientering. Det færdige produkt er rent, uden grater og uden spændinger i materialet.

Relaterede varer