testopstilling af en buesi ved Danepork

Lad eksperter kigge på din virksomheds konkrete forhold og processer, så du får den rigtige løsning.

Du har konstateret, at du skal have et nyt filter – enten en udskiftning af et eksisterende eller nybyg. Men hvilken løsning skal du vælge?

Hvis den udfordring lyder bekendt, ved du, at det ikke er muligheder, du mangler. Opgaven er derimod at veje fordele og ulemper op mod hinanden, og det rette valg afhænger af en masse forhold.

Det kan være fristende ”bare” at kopiere en eksisterende løsning og håbe, den også virker i din opsætning. Men at implementere en filtreringsløsning i fuld skala uden en ordentlig test kan være en risikabel strategi. Især størrelsen af investeringen taget i betragtning – både hvad angår økonomi og forbrugt tid og i forhold til kvaliteten af produktet.

Hvis den nye løsning er fuldstændig identisk med din produktion, og hvis du har adgang til alle specifikationerne for systemet, så er det typisk tilstrækkeligt at udrulle samme system i din opsætning.

Men hvad så, når det ikke er helt det samme? Ofte ser vi, at selv små variationer kan få afgørende betydning for effekten af et filteringssystem. Måske varierer mængden, måske er det en anden type produkt, eller måske er miljøet bare anderledes. Ændringer, som alle kan få betydning for effekten.

Derfor kan det være en fordel at lave en testopstilling, inden du investerer i et fuldskalasystem.

Her er nogle overvejelser om, hvorfor det kan være relevant at lave en testopstilling i processen, når du skal vælge dit kommende filtersystem. Og så kigger vi også på den økonomi, der er forbundet med processen.

Testopstilling eller ej?

At implementere en filtreringsløsning uden en testopstilling kan sammenlignes med at købe en bil uden at tage den ud på en prøvetur. Det er en risikabel strategi, der kan føre til skuffelse og unødvendige omkostninger. Ved at tage dig tid til at teste og evaluere filtreringssystemet i en realistisk situation, kan du sikre, at din investering betaler sig i form af pålidelig og effektiv ydeevne.

Selvfølgelig kan der være situationer, hvor test ikke er en mulighed af den ene eller anden årsag. I sådanne tilfælde kan du rådføre dig med erfarne personer eller kolleger med lignende udfordringer. Eller slet og ret tage chancen.

Interesseret i at få friske øjne på din løsning? Kontakt os for en uforpligtende snak.

Test i teori og praksis

Filtreringssystemer har ikke altid samme effekt i teorien som i den virkelige verden. At udføre en testopstilling giver dig mulighed for at skalere systemet og se, hvordan det håndterer større mængder materiale. Dette er afgørende for at forstå, om løsningen bevarer sin effektivitet og ydeevne under realistiske forhold.

Praktiske eksempler viser, at teoretisk velfungerende løsninger ikke altid præsterer som forventet. Hvis man kaster ingeniørtimer nok efter det, får man formodentlig et svar på hvorfor, men for de fleste er det lettere og væsentlig billigere at prøve sig frem.

Identificér potentielle udfordringer i tide

Selvom et system på papiret ser ud til at afdække dine udfordringer og opfylde specifikationerne, er det først i praksis, potentielle svagheder viser sig. En testopstilling giver dig mulighed for at identificere disse potentielle udfordringer, inden du implementerer løsningen i fuld skala.

Overraskelser kommer i alle former og kan for eksempel inkludere behovet for en anden åbning end forventet for at sikre, at væsken bliver tilstrækkeligt ren, behov for et automatisk rengøringssystem, før filteret fungerer effektivt, eller nødvendigheden af en større løsning end forventet, fordi væsken og materialet ikke adskiller sig så let som antaget.

Måske er test ikke det rigtige for dig

Inden vi kigger på den økonomiske side af test og testopstillinger, er der en vigtig pointe at få slået fast: Det er ikke altid givet, at en testopstilling altid er den rigtige løsning.

Forhold som en meget lille produktion, hvis dit materiale skifter konsistens, hvis dit system ikke tillader udtag af mindre mængder og mange andre ting kan betyde, at omkostningerne ved at gennemføre test simpelthen vil være for store. Og i de tilfælde vil det være oplagt at tænke i alternative løsninger.

Samtidig er det væsentlig at huske på, at ikke alle systemer er oplagte eller praktiske at teste.

Hvad koster en testopstilling?

For at vende tilbage til bil-analogien øverst, kan man sige, at spørgsmålet i bund og grund ikke kan besvares – ligesom det er vanskeligt at svare på, hvad en bil koster. Det kommer blandt andet an på mærke, størrelse, alder og et utal af andre parametre, og på samme måde vil der altid være konkrete forhold, der spiller ind på prisen for en testopstilling.

Men når det er sagt, kan omkostningerne ved en testopstilling typisk opdeles i projektets varighed, tidsressourcer og økonomi.

Korte projekter kan gøre det udfordrende at udføre og evaluere testen ordentligt, mens lange projekter kan medføre, at testresultaterne bliver glemt, eller at produktet ændrer sig, hvilket kan resultere i enten en langvarig test eller et behov for gentagelse af testen.

Tidsressourcer omfatter den tid, du og dine kolleger skal bruge på at udføre testen, herunder opstilling, udførelse og nedtagning. Tidsforbruget afhænger af test typen, hvor mindre tests kræver mindre tid til opstilling og udførelse, mens større tests kræver, at opstillingen ligner den endelige løsning så meget som muligt. Desuden skal testresultaterne vurderes, typisk i samarbejde med din rådgiver. Det ses ofte, at denne vurdering bliver overset, især ved deltests, da de kun giver information om en del af den samlede løsning, men det en vigtig komponent i testen og tager tid.

Og så er der selve testtypen – en del-test kan ofte udføres for 500-2.000 kroner, hvorimod en langt mere omfattende pilot-test kan koste alt fra nogle tusinde kroner til flere hundrede tusinde kroner afhængigt af testens kompleksitet og det nødvendige setup. I mange tilfælde kan omkostningerne reduceres ved at bruge testenheder, som mange leverandører har tilgængelige.

Som du kan se, er de faktiske omkostninger ved din test svære at fastslå på forhånd. Du bør tale med din rådgiver om, hvilken type test der passer til dine behov og budget, og hvilke der er mulige at gennemføre.

Skal vi tale om test?

Er du fortsat i tvivl om, hvorvidt en testopstilling er det rigtige for dig, eller hvordan du kommer videre med at vælge den rigtige filterløsning til dit behov? Så kontakt vores filterekspert, der kan give dig en vurdering ud fra din specifikke situation og dine muligligheder. Helt uforpligtende – og naturligvis gratis. Du kan kontakte os på 76 12 33 66 or wct@wct.dk, så vender vi retur til dig hurtigst muligt.