Forklaring af tressevæv vævemetode

Hvad er tressevæv?

Når man laver trådvæv kan man benytte forskellige vævemetoder, tressevæv er en af de vævemetoder. Metoden adskiller sig fra andre vævemetoder ved at benytte to forskellige tråd tykkelser. Typisk væves tressevæv med tykkere og færre tråde i væveretningen / længden og tyndere og flere tråde i indskydningsretningen / bredden. Tråden i indskydningsretningen også kaldet skudtråd bliver ”trykket” sammen, for at sikre de sidder så tæt og så mange som muligt.

Som du kan se på billedet herover, sidder de tynde tråde helt tæt sammen, og løber skiftevis over og under de tykkere tråde. De tykke tråde har afstand fra hinanden. Det betyder tressevæv ikke har en maske/åbning som man ser med traditionel vævning, fordi trådene sidder helt tæt sammen.

Hvordan måles åbninger i tressevæv?

Fordi tressevæv ikke har en klassisk kvadratisk maske ligesom andre slags trådvæv, er det nødvendigt at undersøge hvor stor åbningen i vævet er på en anden måde end at måle. For at bekræfte hvor store partikler der kan komme igennem nettet foretages en bobletest i stedet.

Hvad er en bobletest?

En bobletest laves ved at vævet monteres i en gennemsigtig cylinder med vand. Olie frigives fra bunden af cylinderen og flyder op mod nettet hvor det bliver fanget på filtersiden. På grund af åbningerne i vævet vil nogle oliebobler trænge igennem nettets åbninger og flyde videre til overfalden. Boblernes størrelse måles efter de er trængt igennem vævet, og derved konkluderes den absolutte filtreringsevne.

Bobletest bruges også på andre typer net for at bestemme den absolutte filrationsevne, og ikke blot åbningen. Det er mest brugt når forskellen mellem partiklerne, der må komme igennem nettet, er størrelsesmæssig tæt på partiklerne, der ikke må.

Andre typer tressevæv

Når vi taler om vævemetoder bruger vi typisk tre overordnede vævemetoder. Vævemetoderne er glatvæv, tressevæv og repok, men disse kan faktisk underopdeles og kombineres.

Under kategorien tressevæv taler vi typisk om tre måder at væve tressevæv.

Glat tressevæv er langt den mest almindelige væveform, det er den klassiske metode med tykkere tråde i den ene retning og mindre tråde i den anden, der går skiftevis over og under hvorefter de bliver slået sammen.

En anden kombination der ses ofte, dog sjældnere end glat tressevæv, er en kombination af repok og tressevæv, simpelt kaldet repok tressevæv. Metoden gør det muligt at lave endnu mindre åbninger end ved glat tressevæv. Når vi laver repok tressevæv væver man trådene så de går over og under hver anden tråd i den modsatte retning, så man springer en tråd over. De færre ”op og ned” betyder trådene kan sidde tættere. Dermed får vævet mindre åbninger, så du kan filtrere endnu finere partikler.

Den sidste og mest sjældne metode bliver kaldt panzer tresse eller omvendt tressevæv. Denne metode er det modsatte af glat tressevæv. Hvor glat tressevæv har tykke tråde i væveretningen og tynde tråde i indskydningsretningen, har panzer tresse tynde tråde i væveretningen og tykke tråde i indskydningsretningen. Denne metode sikrer høj mekanisk stabilitet ved god gennemstrømning. Desuden er det oftest den letteste at rengøre og fjerne filterkage ved blandt andet centrifugale processer.
Men når den både er stærkere og giver en god gennemstrømning, hvorfor er den så sjælden? Det skyldes primært prisen. Panzer tressevæv er væsentlig dyrere end glat tressevæv, så kunder vurderer ofte det ikke er det værd. Typisk er panzer tresse relevant ved applikationer der kræver høj trykbelastningsstyrke ved en lille åbning i størrelsen 17 til 150 µ.

Fordele ved tressevæv:

Tressevæv bliver primært brugt når man har behov for et finmasket net med en relativ høj mekanisk styrke. At vævet er finmasket betyder, du kan præcisere hvilke partikler der må, og især ikke må, komme igennem vævet. Det sikrer den optimale filtrering for netop dit behov og produkt. Omvendt tillader styrken en højere modstand mod tryk ved eksempelvis vakuum på tromler eller hydraulik filtre end andre vævemetoder. Det betyder vævet ikke skal skiftes så ofte på grund af brud, og kan spare dig for penge og tid med udskiftning.

  • Høj trykbelastningsstyrke
  • Præcis filtrering
  • Færre skift af filtre

Ulemper ved tressevæv:

Tressevæv har ikke traditionelle åbninger ligesom mange andre vævemetoder, hvilket kan gøre det svært at rengøre ordentlig. Typisk løses dette enten med kemisk behandling eller bagspul, hvor der spules med en højtryksrenser fra bagsiden af filteret så urenheder presses ud på filtersiden.

Produktionsmetoden af denne vævemetode gør desuden vævet noget dyrere end andre alternativer. Hvilket ofte er grunden til kunder ofte benytter et glatvæv ved større åbninger og repok væv ved mindre åbninger, hvor styrken ikke er essentiel.

  • Ressourcekrævende at rengøre
  • Høj pris

Andre navne

”Dutch weave” er blot den engelske betegnelse for tressevæv, men det er en betegnelse, der også ofte sniger sig ind i det danske sprog.

Værd at vide

De mindste masker der kan opnås med glat tressevæv er ca. 0,040 mm (40µ), hvorimod repok tressevæv kan laves med masker ned til 0,005 mm (5µ).

Hvordan vælger man det rigtige væv?

Hvordan man vælger det rigtige væv, er et spørgsmål vi får ofte, desværre er der ikke et godt direkte svar på det. Det afhænger i høj grad af den specifikke applikation. Når vi skal vejlede kunder i det rette valg, ser vi på styrken, økonomien i projektet og behovet for åbningen.

De fleste projekter starter med en test fase, for at finde det væv der passer til det specifikke behov. Derfor ser vi altid på lagerførte varianter, og prøver at komme så tæt på ønskerne til styrke, åbning og økonomi, så testen kan gennemføres indenfor et overskueligt budget. Efter testen er det ofte muligt at konkludere, hvilke parametre der skal ændres på, for at få det perfekte net. Når det helt rigtige net er valgt, kan man efterfølgende starte en ny produktion hvis det er nødvendigt, eller fortsætte med den lagerførte variant.

Hvis projektet handler om udskiftning, er det blot at finde de samme specifikationer som nettet der benyttes i dag. Det kan du gøre ved at måle tråden og finde mesh nummeret (se vores guide til mesh numre her). Alternativt kan du sende en stump til os, så kan vi typisk bekræfte specifikationerne til dig uden beregning.

Vil du vide mere om nuværende lagerførte varianter? Du kan se tilgængelige materialer (eks. rustfri stål, duplex, Hastelloy ellr kunstmaterialer) eller andre applikationer for trådvæv her.

Var denne artikel nyttig?

Tusind tak for din tilbagemeldning