
Bliver du nogle gange forvirret af de mange navne på tilsyneladende ens produkter?
Det er du ikke ene om. I branchen for afskærmningsløsninger bliver navne på løsninger og produkter ofte byttet rundt og brugt tilfældigt.
WebNet og WireNet skiller sig dog ud på dette punkt. De byttes ofte rundt på grund af det stigende indtog af engelske ord i hverdagsdansk, kombineret med at de to produkter ligner hinanden, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.
Hvis vi først fjerner den engelske misforståelse, går både WebNet og WireNet faktisk under betegnelsen ”WebNet” på engelsk, her følger man op med en definering af, om det er ”Webnet with sleeves” eller ”Webnet without sleeves”, der afgør om man taler om det danske ”Webnet” eller ”Wirenet”.
Forskellen mellem de to er som på engelsk ”sleeves” eller klemmeringe på dansk.
Alle stålwirer bliver ved et WebNet samlet med en klemmering, som sikrer alle wirerne bliver holdt på plads. Hvorimod stålwirerne ved et WireNet bliver flettet sammen ved håndkraft uden brug af klemmeringe.
Skal jeg vælge WebNet eller Wirenet til mit projekt?
Om man ønsker den ene eller anden type net, afhænger primært af det æstetiske udtryk, man ønsker.
WebNet er den klassiske løsning, og ofte brugt ved projekter hvor design og økonomi spiller en afgørende rolle.
WireNet er mere transparant og man undgår reflekterende lys fra klemme ringene, hvilket betyder det ofte er det oplagte valg til indhegning af dyr eller andre applikationer hvor gennemsigtigheden er afgørende.
Styrkeforholdet mellem de to typer net er næsten identisk. Du kan finde en uddybning af brudstyrken for wirerne under ”Teknisk specifikation” her.
Størrelse ved montering
WireNet har en begrænsning på størrelsen af nettet. Fordi wirerne bliver samlet ved håndkraft, vil wirerne ikke sidde helt stramt, hvilket skaber friktion ved alle samlingerne. Denne friktion giver en begrænsning på størrelsen af nettet til max 3 meter i bredden og 6-8 meter i længden afhængig af maskestørrelsen, for at undgå for meget slid i de inderste samlinger længst fra kanten.
WebNet har ikke de samme friktionsudfordringer som WireNet, netop fordi at samlingerne laves maskinelt med klemmeringe. Det betyder, at WebNet teoretisk kan være uendeligt i både bredde og længde. Dog anbefaler vi ikke større end 7×20 meter på grund af håndteringen ved montage og forsendelse.
Montage
Montagemetoden afhænger af, hvilken type kantafslutning nettet er lavet med. For en dybere gennemgang af hvordan montagen foretages kan du se vores instruktionsvideo til montage af WebNet.
WebNet laves som standard med loops på begge sider, fordi det er den mest økonomiske kantafslutning i forhold til øjetaluritter (klemmering med et øje for enden til at sy igennem) eller klemmeringe. Derudover tager det kortere tid at sy bindingwiren gennem loops end øjetaluritter.
Det er ikke muligt at lave WireNet med loops på begge sider, fordi WireNet ikke benytter den samme wire hele vejen gennem nettet som WebNet gør. Det betyder en af siderne skal laves med enten øjetaluritter eller klemmeringe, for at ”låse” wiren fast.