Filterelementer

Filterelementer er et produkt med mange udformninger. WestCoast Tråd & Plader har gennem mere end 30 år hjulpet virksomheder med at udvikle og fremstille filterelementer – både standardprodukter og specialløsninger. Vores produktprogram og produktionsmuligheder spænder derfor ganske vidt.

Filterelementer kommer i en lang række forskellige udformninger, materialer og måder at filtrere på:

  • Koniske
  • Cylindriske
  • Spaltesier og buesier
  • Filter- og trådkurve
  • Posefiltre og filterhuse
  • Extruder filtre

Kontakt os så vi kan gennemgå de mange muligheder på wct@wct.dk eller 76 12 33 66.

Kategori:

Filterelementer anvendes bredt i industrien, i maskiner og udstyr. Filterelementer kommer i mange forskellige former, størrelser, design og materialer og er altid tilpasset opgaven:

Et fællestræk for filterelementer er, at produktet typisk skal indgå i en større proces. Filterindsatsen kan derfor konstrueres af en eller flere dele tilpasset produktionsprocessen, anlægget eller bygningen.

Opgaven ligger i at sikre, at den valgte opbygning giver det ønskede resultat, både med hensyn til virkning, styrke og pris. Det kan være lidt af en udfordring, men en vi gerne tager del i, så giv os et kald på 76 12 33 66 eller send en mail med jeres problemstilling til ssk@wct.dk, og lad os tage en snak om de mange muligheder.

Filterelementer er basalt set bygget op af 2 dele. Et filtermedie, der skal skabe filtrering. Og en ramme/støtte, der skal gøre det muligt at fastgøre filteret og sikre, at det kan holde til opgaven.

For at finde det rette filtermedie skal man kende størrelsen på de fraktioner, der skal filtreres fra. Dvs. hvad skal kunne passere filteret, og hvad skal filteret blokere. Derudover skal man kende kapacitetsbehovet. Dvs. hvor stor volumen af forskellige faste og våde fraktioner, som filteret skal kunne “sluge”. Kapacitetsbehovet er vigtigt at kende for at kunne beregne og udlægge det rette styrkeforhold i konstruktionen.

Filterelementer indbygges typisk i en ramme, så filteret nemt kan indsættes i produktionen. Rammen designes, så den passer til maskineriet/anlægget, som filteret skal indsættes i. Rammen kan indeholde flanger, lasker og støtte, der sikrer, at f.eks. et tyndt filtermedie ikke kollapser eller bliver revet i stykker.

Derudover skal filterelementet være fremstillet til at kunne holde til de specifikke rammebetingelser som f.eks.

  • Syrepåvirkninger
  • Temperaturniveau og variationer
  • Tryk/vakuum
  • Ustabilitet i flowet
  • Mv.

I mange tilfælde er man også begrænset af ydre forhold, som den fysiske plads til rådighed.

Når vi modtager en forespørgsel på filterelementer, vil vi altid bede om en beskrivelse af det samlede flow, arten af væsken, størrelsen på fragmenter, der skal frasorteres og mængden, hvorefter vi kan komme med nogle forslag til løsninger, der kan passe ind.

Vi kan også tilbyde erstatninger for eksisterende løsninger – baseret på tegninger eller en vareprøve.

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af de mange muligheder på ssk@wct.dk eller 76 12 33 66.

Filterelementer laves i lang række af materialer, hvor den optimale løsning afhænger af det system, de skal indgå i.

  • Rustfri stål (AISI 304)
  • Syrefast stål (AISI 316)
  • Galvaniseret stål
  • Ubehandlet stål
  • Hastalloy
  • Monel
  • Inconel
  • Duplex
  • Super Duplex
  • Kunststof

Relaterede varer